Kort om hundeloven

Den 1. juli 2010 blev et forbud mod 13 hunderacer og blandinger deraf, en realitet i Danmark. Loven blev indført med tilbagevirkende kraft til den 17. marts 2010.

Hunde af de 13 ulovlige racer og blandinger deraf, skal altid føres i max. 2 meter kort snor samt bære forsvarlig lukket mundkurv på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel. Yderligere må de ikke videreformidles. De skal aflives, hvis der skulle opstå en situation, hvor ejer ikke længere kan have en ellers sund og rask hund. Hvalpe af de 13 forbudte racer, og blandingshvalpe der af, født efter den 17 marts 2010 skal og vil blive aflivet.

Da forbuddet blev indført, blev den omvendte bevisbyrde en aktiv del af loven. Hvis man har en hund født efter d. 17 marts 2010 skal en ejer kunne bevise hundens ophav, helt ned til 1%.

Når en ejer bliver bedt om at bevise dette, har politiet lov til at konfiskerer hunden og sætte den på internat indtil sagen er afgjort. Vi har desværre set, at det kan tage mange måneder. Hvis hunden skulle blive godkendt, er det ofte en traumatiseret og skadet hund, der kommet hjem til sin familie.1

Er der en mistanke om at den pågældende hund har min. 1% gener fra en af de 13 ulovlige racer, skal hunden aflives ifølge den danske hundelov.

Hvordan kan man bevise at en hund ikke har min. 1% gener fra en af de 13 ulovlige racer? Det kan man KUN med en stambog og alligevel kan den enkelte stambog underkendes.

Det er pålagt politiet og dyrlæger at dømme hunde på udseendet, for derefter at bestemme hundens skæbne. DNA og blodprøver kan heller ikke fastslå det.2

Iflg. hundeloven er politiet både den dømmende og udøvende magt. Retssikkerheden for hundeejere er nærmest ikke-eksisterende. I den danske lovgivning ses dyr som ting og uden rettigheder.

Eksperter der sad justitsministeriets hundeudvalg talte imod raceforbuddet, men blev overhørt. Raceforbuddet blev en politisk beslutning med mangelfuld faglig begrundelse og en falsk tryghedsfølelse. I 2012, 2 år efter hundeloven trådte i kraft blev der meldt at der ikke kunne mærkes en nedgang i sagerne omkring bidsager eller alvorligheden dem.3

1. juli 2014 kom der en mindre ændring i hundeloven:4
  1. Observationslisten blev fjernet.

  2. Skambidsparagraffen blev ændret, og der er nu 2 betingelser, der skal være opfyldt:
         - Patologisk skambid .
         - Overfaldet eller anden uacceptabelt adfærd/farlig adfærd.

  3. Det er nu muligt at få en hundesagkyndig vurdering i ”skambidssagerne” jf. hundelovens §6, stk.5.

  4. Det er også nu muligt at få sin sag for en domstol.

  5. Klager til rigspolitiet, samt domstolene har opsættende virkning – Dvs. at politiet IKKE kan aflive en hund, før sagen er endelig afsluttet.
 
 
Fodnote
1 Fødevarestyrelsen, forbudte hunderacer - http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Forbudte-hunderacer.aspx

2
Bekendtgørelse af hundeloven, § 1b stk. 1, stk. 2, stk. 3,- https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=145381
 
 3 Fair Dog ”Hundeloven 2 år efter…” Juli 2012,  http://fairdog.dk/elements/documents/research/2012_undersoegelse.pdf

4
Der er 6 hundesagkyndige, som alle er udvalgt af Justitsministeriet og Dansk Dyrlægeforening - De hundesagkyndige laver IKKE racevurderinger. Fair Dog - http://fairdog.dk/elements/documents/doglaw/aendringer_i_hundeloven_1_Juli_2014_hvad_betyder_det.pdf
Foreningen Dansk Muskelhunde Union | CVR: 34548900  | Tlf.: 71786890